Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.danskfjerkrae.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Forbrugerne vælger ikke kyllinger efter fødevaresikkerhed

Fødevaresikkerhed er på dagsordenen. Danske kyllinger har en klart bedre status end de fleste andre landes. Alligevel stiger importen.

Fødevaresikkerhed er på dagsordenen. Danske kyllinger har en klart bedre status end de fleste andre landes. Alligevel stiger importen.

Danske kyllinger har en højere fødevaresikkerhed end importerede - alligevel stiger importen af kyllingeprodukter. For mange forbrugere er prisen i sidste ende afgørende for valget. Fjerkræbranchen er præget af en række paradokser. Producenterne af slagtekyllinger er i knæ – produktionen falder, og 2006 var deres økonomisk værste år i nyere tid. Samtidig stiger forbruget af fjerkræ. I 2006 steg det med ca. 2,1 kg/dansker, så det nu er på ca. 20,4 kg, og dermed nærmer sig gennemsnittet for EU på 21,8 kg/person. Danske fjerkræproducenter har gjort en meget betydelig indsats for at forbedre fødevaresikkerheden i dansk fjerkræ – en indsats der har resulteret i, at danske kyllingers salmonellastatus nu er i den absolutte elite i verden. Alligevel stiger importen af kylingekød – sidste år med 7,5 pct.

- Der er fokus på fødevaresikkerhed i medierne – vi kan desværre bare ikke se det i samme omfang på den måde, forbrugerne handler. Pris er fortsat vigtigst – og tilsyneladende vigtigere end fødevaresikkerhed, fastslog forbrugerpolitisk direktør i COOP, Mogens Werge, i et indlæg på Fjerkrækongres 2007, den 7-8. februar.