Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.danskfjerkrae.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Dyrenes Beskyttelse roser dyrevelfærden i kyllingestaldene

Dialog og samarbejde har resulteret i imponerende forbedringer på forholdsvis kort tid.

Det siges om kyllingeproducenter, at hvis de har noget at være uenige om, så
er det om at være enige. Det var ikke tydeligt på årets Fjerkræskongres i
Brædstrup onsdag den 6. februar. Her var godt og vel 100 kyllinge- og
ægproducenter samlet, og der var de enige om, at kyllingerne i staldene har fået
det bedre siden, der i 2002 blev indført en lov om fremme af dyrevelfærd i
kyllingeopdræt. Det kom frem i formanden for Dansk Landbrugs
Erhvervsfjerkræproduktion, Martin Merrilds, beretning på årsmødet om
formiddagen, og blev understreget om eftermiddagen på fællesmødet, hvor direktør
for Dyrenes Beskyttelse, Ole Münster, i et indlæg fortalte om situationen før og
efter loven trådte i kraft.

- Det er en succeshistorie, der fortjener at blive fortalt, sagde Ole Münster
fra talerstolen. Han var begejstret for de resultater, der var opnået på relativ
kort tid. Han fremhævede især det gode samarbejde mellem Det Danske Fjerkræraad
og Dyrenes Beskyttelse, der gik forud for lovgivningen.

- Dialog og samarbejde er vejen frem, når der skal ske reelle ændringer i
dyrevelfærden, sagde Ole Münster i samme åndedrag.

De to ”kamphaner” stod før 2000 skarpt overfor hinanden. Men i stedet for
”kamp” valgte de dialog. De valgte at samarbejde, hvilket i 2002 resulterede i
lovgivningen for at fremme dyrevelfærden. I dag er kyllingernes forhold
forbedret markant, så loven har virket og fjerkræbranchen kan feste. Den årlige
traditionelle fest var da også på kongresprogrammet onsdag aften.

Formanden, Martin Merrild, sagde bl.a.:

- Alt i alt har vi fået mere viden til gavn for dyrene, vores eget
arbejdsmiljø, det ydre miljø (reduceret ammoniak udslip fra staldene) og i
sidste ende forbrugerne, så det må siges at være en succeshistorie, at vi har
opnået de gode resultater. Vi har nogle meget strenge lovkrav, så nu er
dyrevelfærden så meget udviklet, at det bliver rigtig svært at gøre meget mere.

For eksempel viser antal trædepudesvidninger et fald på over 50 pct. fra 2002
til udgangen af 2007. Ligeledes viser resultaterne fra gangbedømmelse
(1999-2005), at der ikke er kyllinger med alvorlige benlidelser mere. Og
antallet af kyllinger med akavet gang er 1/10, når man sammenligner situationen
i 1999 med 2005.

Behersket optimisme
Produktionstallene i fjerkræbranchen vækker
behersket optimisme. Trods højere priser i kølediskene spiser danskerne mere
dansk kylling og eksporten stiger også efter et magert år i 2006 på grund
fugleinfluenza. Med diverse udsving over årene er forbruget af fjerkrækød pr.
indbygger steget fra 1996 til 2008 med 34 pct. Men også i fjerkræbranchen kan
man mærke de høje foderpriser. Noteringen på slagtekyllinger har kun delvist
fulgt med prisstigningen på foder, så 2007 samlet set gav et økonomisk
utilfredsstillende resultat for producenterne af slagtekyllinger. På sigt vil de
stigende fødevare- og kornpriser dog være til gavn for hele landbruget, fastslog
Martin Merrild.