Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.danskfjerkrae.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Fjerkræbranchen afviser klorkyllinger

Den europæiske fjerkræbranche ønsker at holde EU fri for kyllinger, som er skyllet i klorbad. En tilladelse til import af klorbehandlede kyllinger vil underminere europæisk fjerkræs omdømme, siger den europæiske fjerkræbranches organisation, AVEC.

For nyligt har EU’s fødevareautoritet, EFSA, sammen med EU’s videnskabelige komite for miljømæssige og nye sundhedsrisici, SCENIHR, vurderet at der stadig mangler dokumentation fra den praktiske brug af disse stoffer, for at kunne give en endelig vurdering.

Fjerkræbranchens europæiske samarbejdsorganisation, AVEC, anser ikke kemisk behandling af kyllinger som en farbar vej til at løse eventuelle problemer med sygdomsfremkaldende bakterier eller ringe hygiejne. Først og fremmest fordi kemisk behandling vil sætte fjerkrækøds image over styr i forhold til de europæiske forbrugere.

Derfor bør det nuværende forbud opretholdes.