Slagtekyllingeproduktion
Hvad er forskellen på fritgående kyllinger, økologiske kyllinger og konventionelle kyllinger?
Hvad er en kyllings klimaaftryk?
Og hvordan var det nu lige med salmonellarisikoen?
Det og meget andet kan du få svar på her.
Hvordan dannes kyllingen?
Høner og haner skal gå sammen og parre sig, for at ægget kan blive befrugtet og blive til en kylling.
Fra ægget kommer i rugemaskiner, til det klækker, går der ca. 21 dage.
Men hvordan udvikler kyllingen sig egentlig inde i ægget?
Dette kan du se på illustrationen til venstre.
Hvad spiser en kylling?
For at producere gode og sunde slagtekyllinger, skal de have godt foder.
Fodersammensætningen tilpasses løbende af landmanden, så slagtekyllingerne får den bedst mulige næring.
Men hvad spiser en kylling egentlig?
Dette kan du få svar på i illustrationen til højre.
Dansk kylling er i særklasse
Kylling er populær mad i mange danske hjem. Kødet er nemt at tilberede, findes i mange varianter af udskæringer og smager fantastisk. Men særligt det høje proteinindhold og lave indhold af fedt gør kyllingen ekstra populær. En undersøgelse fra 2019 viser, at forbrugerne placerer kylling i top tre som bedste kilde til protein.
Danske slagtekyllinger fik den 1. februar 2018 særstatus i EU, for den store danske indsats med at bekæmpe salmonella i slagtekyllingeproduktionen. Fjerkræbranchen har siden 90’erne arbejdet systematisk og målrettet med bekæmpelse af salmonella, og det har resulteret i, at EU har anerkendt Danmarks ansøgning om at give de danske slagtekyllinger særstatus.
Sådan laver man kyllinger i Danmark
Kyllingeproduktionen i Danmark starter med kyllingernes forældre. Forældredyrene kommer fra Sverige som daggamle kyllinger. De starter i opdrætsanlæg, men bliver flyttet over i rugeægproduktionen, når de er 18 uger gamle. Her går høner og haner sammen. Når hønerne er ca. 22 uger gamle, begynder de at lægge æg.
Æggene indsamles og køres på et rugeri. Udrugningen af æggene foregår i skabe, hvor temperatur, luftfugtighed og bevægelse af æggene mest muligt ligner de forhold, som ægget ville have hos hønen. Efter 21 dage klækker ægget, og kyllingen kommer ud. Kyllingerne bliver pakket i transportkasser og kørt ud til de landmænd, der producerer slagtekyllingerne. Typisk bliver der leveret omkring 40.000 kyllinger til en kyllingestald, og en producent kan ofte have flere stalde eller ’kyllingehuse’, som de ofte kaldes.
Landmanden har gjort klar til at modtage de daggamle kyllinger. Der er rent, tørt og varmt i stalden, og der er ny strøelse på gulvet. Strøelsen kan være spåner, halm eller spagnum. I stalden styres temperatur og luftfugtighed ved hjælp af et klimaanlæg, så kyllingerne hele tiden har det bedst muligt. Foderet består mest af hvede og soja tilsat mineraler og vitaminer. Kyllingerne har hele tiden fri adgang til foder og vand, og kan gå frit rundt i stalden.
Når de er ca. 35 dage, vejer de 2100 g og er klar til slagtning. De økologiske kyllinger slagtes tidligst, når de er 56 dage gamle.
Slagteriet står for indfangningen af kyllingerne. Det foregår stille og roligt med en fangemaskine eller med håndindfangning.
Kyllingerne køres til slagteriet i transportkasser. Når stalden er tom, rengør og desinficerer landmanden huset. Det skal stå tomt og tørre helt ud, før det er klar til et nyt hold kyllinger. I hvert hus kan der produceres op til ni hold kyllinger om året.
Når kyllingerne ankommer til slagteriet, bliver de kontrolleret af en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen. Kyllingerne bliver bedøvet med elektrisk strøm og derefter slagtet. Den slagtede kylling bliver igen kontrolleret af en dyrlæge.
Derefter starter opskæring og produktion af de kyllingeprodukter, som forbrugerne kender. Det er hele kyllinger, udskæringer, marineret og krydret kyllingekød samt stegte og kogte produkter.
Økologisk og konventionel kylling
I Danmark er de to mest udbredte kyllingeproduktioner konventionel og økologisk, men der findes flere forskellige variationer af den konventionelle produktion. Der produceres ca. 110 mio. kyllinger i Danmark om året fordelt på 245 ejendomme. Derudover findes der også en lille andel af fritgående kyllinger. Nedenfor finder du en kyllingeguide, hvor du kan blive klogere på forskellene mellem konventionel og økologisk kylling.
Tabellen til nedenfor beskriver de to produktionssystemers kendetegn:
Kyllinger og dyrevelfærd
Danske slagtekyllinger har god dyrevelfærd. Helt fra forældredyrene til rugeæg, til kyllingestalde, i transporten og til slagtning. Landmanden går gennem stalden flere gange dagligt for at holde øje med kyllingerne. Producenten kan bl.a. bedømme kyllingernes trivsel på, hvordan de opfører sig, og hvordan de pipper. Deres måde at pippe på kan være med til at fortælle landmanden, om kyllingerne har det godt eller ej. Hvis en kylling er svag, vurderer landmanden, om der skal behandling til eller om den skal aflives. Det er dog meget sjældent, at kyllingerne bliver syge og har behov for antibiotika, derfor bruges der næsten ingen antibiotika i den danske slagtekyllingeproduktion.
Danske slagtekyllinger går frit rundt i stalden; ikke i bure
Danske slagtekyllinger har fri adgang til vand og foder
Danske slagtekyllinger har god trædepudesundhed
Danske slagtekyllinger bliver ikke næbtrimmet
Danske slagtekyllinger bedøves inden slagtning
Der er i opdrættet af slagtekyllinger særligt fokus på:
Slagtekyllingernes velfærd
Slagtekyllingernes foder
Sikring af fine trædepuder (fødder) hos slagtekyllingerne
Staldens klima: temperatur, luftfugtighed og ventilation
Kyllinger og klima
Produktionen af kylling gør, at kylling er en klimaeffektiv kilde til animalsk protein. Klimabelastningen er lav fordi kyllingens vandforbrug er lavt, foderforbruget er lavt og der er kort transport til slagteriet. Kyllingen spiser kun 1,5 kg foder, for hvert kg. kylling der produceres. Det kan lade sig gøre, fordi der i slagtekyllingeproduktionen bruges en race, som er god til at omsætte foderet til kød på kroppen. Det betyder også, at en kylling i løbet af 5 uger kan gå fra at veje 45 g til at veje 2,1 kg.
Ifølge beregninger fra den grønne tænketank Concito udledes der 3,0 kg CO2 pr. kg kylling. Til sammenligning udledes der også 3,0 kg CO2 pr. kg plantefars (køderstatning).